Hvad koster det?

Man siger typisk at såfremt kørselsbehovet er under 10.000-15.000 km om året, vil der være besparelser at hente ved at dele frem for at eje. Hvis dit behov falder i den kategori, gør det dog stadig en ret stor forskel rent prismæssigt, hvilken type delebilsordning du vælger.

Hvis du fx. har behov for en bil relativt sjældent, er nabo-til-nabo tjenesterne de meste oplagte rent prismæssigt, fordi du ikke skal betale kontingent eller oprettelse - du betaler kun en engangsydelse for dit reelle behov.

Hos de fleste øvrige udbydere betaler du et månedligt kontingent samt oprettelse. Dette kan altså blive en dyr løsning, hvis du ikke har behov for en bil særligt ofte. Omvendt kan der være penge at spare, hvis du fx. har et fast og relativt stort kørselsbehov.

Kører du ofte, særligt småture, vil nabo-til-nabo tjenesterne hurtigt blive dyre, og det vil sandsynligvis kunne svare sig at indtræde i en mere fast ordning,

Som medlem af fx. bryggebilen.dk betaler du et fast kontingent og nogle kroner pr. kilometer. Kører du fx. 100 km om måneden fordelt på 10 små ture, vil det således koste 325 kr + 200 kr i kontingent. Hos delebilen.dk vil samme scenarie koste 300 kr + 275 kr + 41 kr.

Her bliver nabo-til-nabo tjenesterne i længden dyrere, fordi man typisk opererer med en minimum lejeperiode, fx 4 timer. Dvs. prisen for en kortere tur typisk vil blive højere.

Kører du derimod kun nogle enkelte længere ture om måneden, eller mindre, vil nabo-til-nabo tjenesterne klart være det billigste alternativ.

Ligger dit behov et sted i mellem, skal du have gang i regnemaskinen.

Husk også at checke om der medfølger fri kilometer eller om der er sat begrænsning på. Skal du fx. køre længere, og du lejer en bil hvor det koster kilometerpris efter fx. 100 kørte kilometer vil den samlede pris pludseligt stige drastisk. Fri kilometer betyder at du må køre så langt du vil, men som lejer betaler du stadig for benzin.

Skal du bruge en bil jævnligt, kan du fx. anmode om rabat hos udlejer - som udlejer har man mulighed for at give en bedre pris ved hver udlejning.

Husk også at priser på de enkelte biler fastsættes af udlejer, så de er på ingen måde et udtryk for bilens stand, kvalitet eller andet.

Skal du på en længere tur, kan du fx. udbyde turen som samkørsel hos GoMore, og på den måde nedbringe omkostningen for leje yderligere. Det er dog i mod reglementet hos nogle udbydere at tage penge for kørsel, jeg er ikke sikker på om samkørsel falder ind under denne regel.

Husk også at selvom søgeresultater for biler på Nabo-til-nabo tjeneserne viser priser for dagsleje, er der stor forskel på hvor mange kilometer der er inkluderet i prisen. Skal du fx. på en længere tur, kan det sagtens vise sig at en bil med fri kilometer er en lidt højere dagsleje samlet set vil være billigere end bilen der med en lavere dagsleje og kun et begrænset antal kilometer inkluderet i prisen.

I mange tilfælde er det faktisk billigere at leje en delebil end at tage toget, jeg laver på de følgende sider en række priseksempler

København til Odense - delebil eller tog?

København til Århus - delebil eller tog?